16-årig pige voldtaget i Skive

Politiet fik natten til søndag en anmeldelse om voldtægt af en ung pige i Skive.

politi.jpg

En 16-årig pige har natten mellem lørdag og søndag anmeldt en voldtægt til politiet, der skulle have fundet sted i Anlægget i Skive. Politiet modtog anmeldelsen klokken 04.04.

- Voldtægten er sket mellem klokken 01.00 og 01.30, siger Christian Toftemark, der er politikommissær ved lokalpolitiet i Skive.

Politiet har søndag eftermiddag anholdt to unge mænd på henholdsvis 17 og 19 år, som begge kommer fra Skive. De blev mandag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør, hvor de blev varetægtsfængslet frem til den 24. oktober.

Begge kærede efterfølgende varetægtsfængslingen til Landsretten.