21 får dræbt over natten: - Det er et frygteligt syn

Natten til fredag blev 21 får dræbt hos Storålam ved Holstebro, og det påvirker ejeren dybt.

Fårene var spredt over et stort areal, så det var svært at få et overblik over, hvor mange der var blevet dræbt. Der er flere billeder, hvis du klikker videre, men vi skal advare om voldsomme billeder. Foto: Anders Toft Bro, TV MIDTVEST

Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

1 af 7

21 får er natten til fredag blevet dræbt nær Holstebro.

Det var et trist opkald, som fåreavler Jørgen Blazejewicz tog imod fredag morgen. Naboen, Ivan Jakobsen, gav ham de dårlige nyheder om en række dræbte får.

Læs også Problemulve må skydes: Sådan defineres de

- Det er forfærdeligt. Dyrplageri, synes jeg, siger en meget berørt Ivan Jakobsen.

Hos Storeålam er dette dog en tilbagevendende hændelse. Flere gange har de været udsat for, at ulve har dræbt en række får. Det er dog endnu ikke bevist, at de seneste drab er foretaget af en ulv.

- Det er et frygteligt syn. Det er helt meningsløst. Selvfølgelig kan der altid ske noget med dyr, der er ude i naturen, men slet, slet ikke sådan noget som det her. Det er fuldstændig vanvittigt, siger Jørgen Blazejewicz, ejer af Storålam.

Jørgen Blazejewicz frygter, at problemerne med dræbte får vil blive værre i løbet af de næste år, så det i fremtiden vil blive svært at drive fåreavl, som han gør nu.           

04:51

Se et længere interview med ejer Jørgen Blazejewicz og nabo Ivan Jakobsen.

Luk video

Læs også Ulven kommer: Angriber oftest ved Holstebro

Læs også Endeligt bekræftet: Ulven på spil igen hos Storålam

Læs også Storålam: Nu går ulven også efter moderfårene