15-årig overlever grillulykke

Under en grillfest for en flok fodbolddrenge, gik der ild i en 15-årig dreng. Han er overført til Rigshospitalets brandsårsafdeling.

Falck_9.jpg

Kombinationen af noget tændvæske og en varm grill var lørdag aften årsag til, at der gik ild i en 15-årig dreng under en grillfest for et fodboldhold hos deres træner i Ringkøbing.

Drengen stod ved grillen sammen med tre-fire kammerater, da der pludselig gik ild i ham. Præcist hvordan det gik til er endnu uvist.

- Der opstod ild i hans brystkasse og flammerne var så voldsomme, at drengene ikke kunne se hans ansigt, fortæller Peter Cramon  i dag til Dagbladet Ringkøbing-Skjern. Han er far til en af de drenge der deltog i festen.

Hurtig reaktion

Både kammeraterne og fodboldtræneren reagerede hurtigt. Drengen blev rullet ind i et tæppe så ilden blev slukket og derefter kølede de den 15-årige ned under bruseren indtil ambulancen nåede frem.

Drengen blev igår erklæret udenfor livsfare, men er overført til Rigsjospitalets brandsårsafdeling.