15-årig fandt tyve i hjemmet

En vaks 15-årig dreng fra Viborg, er skyld i at en litauisk tyvebande er blevet afsløret.

viborgpolitiExt.jpg

Tre lithauiske tyve mødte deres overmand i form af en 15-årig knægt fra Viborg. Efter en række af indbrud i løbet af eftermiddagen og aftenen brød to litauere ind i et hus på Overgårdsvej i Viborg. Her var den 15-årige dreng alene hjemme. Han hørte at tyvene var ved at bryde ind gennem et vindue med et ko-ben, fortæller vicepolitiinspektør Poul Vestergaard-Lau fra politiet i Viborg.

Drengen gik over til naboen. Her ringer kvinden i huset til politiet, mens manden sætter sig ud i bilen. Da de to tyve kommer ud, sætter de sig ind i en bil til en tredie. De tre tyve kører fra gerningsstedet og manden følger efter i bil.

Boede i campinghytte

Ved Tapdrup kan politiet anholde tyvebanden. De tre litauere er 21, 22 og 30 år. Ved anholdelse bliver der fundet flere tyvekoster i bilen. Tyvebanden har boet i en campinghytte ved Års. Her fandt politiet endnu flere tyvekoster, blandt andet bærbare computere, kameraer, videokameraer, kontanter, smykker og spiritus.

De tre litauere er varetægtsfængslet i fire uger.