15-årig bag hærværk på kirkegård

En 15-årig dreng er en af gerningsmændende bag weekendens hærværk på en kirkegård i Viborg.

PolitiErme_0.jpg

I weekenden blev der på ti gravsteder væltet store gravsten på Viborg Kirkegård på Gl. Skivevej. Midt- og Vestjyllands politi har nu fundet en af de skyldige, en 15-årig dreng.

Påvirket af hash og alkohol

Efter weekendens hærværk har politiet modtaget fler tip, der peger på den 15-årige som gerningsmanden. Han har erkendt, at han har været med til weekendens tilfælde af hærværk.Mere er det dog svært at få ud af den anholdte, da han var påvirket af alkohol og hash, mens det stod på. Der var også andre unge mænd med, som politiet nu skal have en snak med.

6. episode af hærværk

Weekendens episode var det sjette tilfælde af hærværk på Viborg Kirkegård på blot 14 dage. Om det er de samme gerningsmænd der står bag alle episoder, ved politiet ikke.

- Den 15-årige kan ikke huske, om han var med de andre gange, fordi det har foregået i en tåge, fortæller Ove Jensen, der er sektionsleder hos politiet i Viborg.

Politiet skal nu finde frem til de andre unge, der også var indblandet i hærværket. Der vil formentlig komme et erstatningskrav fra kirkegåden og de pårørende.