14-årig røvet og nikket skalle

14-årig røvet og nikket skalle

En dreng på 14 år fra Lind blev torsdag aften udsat for et røveri. Det skriver aoh.dk.

En 14-årig dreng blev frarøvet sin mobiltelefon på Gl. Vejlevej i aftes. Drengen kom cyklende omkring klokken 19:30, da han blev truet til at udlevere sin iPhone 5C. Det skriver aoh.dk.

Han var på vej hjem, da han blev antastet af tre drenge, som stod midt på vejen. Da han passerede dem, tog den ene fat i drengens cykelstyr og krævede den 14-åriges telefon. Hvis han nægtede, ville han få tæsk, oplyser Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning til aoh.dk.

Da den 14-årige gav drengene sin telefon, nikkede den ene den 14-årige en skalle. Han ramte dog ikke ordentligt, og herefter stak de tre drenge af.

Gerningsmændene er beskrevet som 16-18 år og 180-185 centimeter høje. De var alle slanke af bygning og mørke i huden. Én bar tyk jakke med pelskrave, mens en anden var iført en hvid hættetrøje. Den sidste bar en sort hættetrøje.

Politiet hører meget gerne fra vidner på telefon 114.