13-årig biltyv i Holstebro

13-årig biltyv i Holstebro

To piger på 13 og 16 år stjal en bil og stak af fra den institution i Holstebro, de bor på.

To piger forlod kort før midnat børne- og ungdomspensionen Østervang i Holstebro. Samtidig kunne personalet konstatere, at der manglede en bil.

Kørte råddent

Senere fik politiet en anmeldelse om, at "der blev kørt råddent" på Trabjergvej ved Skave mellem midnat og klokken 1.00 i nat. En politipatrulje fandt bilen og fik den stoppet. Det viste sig at være de to piger på 13 og 16 år i den bil, de havde stjålet på institutionen. Pigerne forklarede selv, at når den 13-årige sad bag rattet, var det fordi, den 16-årige ikke kunne køre bil.Pigerne blev efter anholdelsen afleveret til Østervang igen. Bilen måtte en tur på værksted, da der var noget galt med styretøjet efter de unge pigers køreeventyr.

Hør kommentaren fra lederen af lokalpolitiet i Holstebro, Jens Christensen:

00:16 Luk video