13 af "vores" i Bruuns første landsholdstrup

Den kommende kvindelandstræner, Klavs Bruun Jørgensen, har netop udtaget sin første landsholdstrup. 13 af de 25 damer spiller for nuværende i midt- og vestjyske klubber.

1. juli begynder den snart tidligere TTH-træner, Klavs Bruun Jørgensen, som chefcoach for det danske kvindelandshold. To dage efter mødes de første gang, og dertil er første trup udtaget. 25 kvinder i alt. 13 fra tre af landsdelens klubber.

- Det bliver selvfølgelig mange af de her spillere, vi kommer til at arbejde med frem mod VM på hjemmebane i december, men når man udtager spillere i slutningen af sæsonen, ved man jo også, at meget kan ske hen over sommeren, ligesom nye ansigter kan komme til, lyder det fra den kommende landstræner.

Både FCM, TTH og VHK har spillere med på det nyudtagne hold. Truppen tæller blandt andre den 34-årige veteran, Rikke Skov.

- Som ny landstræner synes jeg, det er vigtigt, at de spillere, der har været inde over og i nærheden af landsholdet, får chancen for at vise sig frem, fortæller Klavs Bruun Jørgensen.

Se hele truppen her.