13-årig BMX-kører vinder VM-sølv

13-årige Mia Christensen fra Bjerringbro har vundet sølv til VM i Columbia.

Mia Christensen

I nat dansk tid leverede 13-årige Mia Christensen fra Bjerringbro BMX en flot præstation ved VM i Columbia. 

I den tynde colombianske bjergluft vandt hun alle sine indledende samt kvart- og semifinalen og stod så i finalen over for sidste års sølvvinder fra Columbia. Lige som sidste år, hvor Mia Christensen tog guldet, blev det netop mellem de to, kampen om guldet i klassen 13/14 år skulle stå.

Mia Christensen kom ud fra gaten som nr. 5, men fik kørt sig helt frem i toppen og pressede colombianeren, der fra starten havde taget teten. Over målstregen manglede der kun en hjullængde, men colombianeren vandt. 

2015 blev et rigtig godt år for det nu 13-årige BMX-talent. Hun vandt både VM- og EM-guld samt prisen for årets talent. Hun kunne Med VM-sølvmedaljen har hun endnu en gang vist, at hun er et rigtig stort talent, som kan køre med blandt de allerbedste i verden.

1:52
I 2010 lavede TV MIDTVEST et indslag om Mia Christensen, som dengang kørte mod drengene for at få mere konkurrence. Du kan se eller gense indslaget her.