12.138 til håndbold i Herning

I dag bliver multiarenaen Boxen i Herning indviet som sportsarena. Over 12.000 tilskuere har billet til at se de to kampe i mændenes håndboldliga, der lørdag eftermiddag bliver spillet i arenaen.

Det er danmarksrekord, når multiarenaen Boxen i Herning i dag er rammen om to håndboldkampe, hvor 12.138 tilskuere har billet. Begge kampe er i mændenes håndboldliga, hvor første kamp er mellem Skjern og Aab, mens Bjerringbro-Silkeborg i den anden kamp møder AG Håndbold. Den hidtidige tilskuerrekord i håndboldligaen lyder på omkring 7.500, og er fra AG Håndbolds hjemmebane.

Skjern vandt første kamp

I debutkampen er Skjern allerede fra start hårdt presset og kommer hurtigt bagud. Men så tager Jesper Jensen fat, og ved pausen er 0-3 vendt til 12-16. Men med fire Aab-scoringer i træk i starten af 2. halvleg er forspringet dog hurtigt væk. Men Skjerns hold har mere bredde og kæmper sig tilbage. Rene Rasmussen sætter punktum for en flot Skjern-indsats. Skjern vinder fortjent 28-33.

Bjerringbro-Silkeborg tabte

I den anden kamp mellem Bjerringbro-Silkeborg og AG København er det to stærke forsvar, der står over for hinanden. Det præger kampens begyndelse, hvor der kun bliver scoret få mål. AG er dog langt bedre i angrebet og er ved pausen foran 18-10. I 2. halvleg bliver københavnernes forspring udbygget, og BSV har svært ved at score på AGs topmålmænd. Trods en god slutspurt fra midtjyderne, så taber de 28-33.  

 Se reportage fra debuten i sportsarenaen herunder:

02:17 Luk video