12.000 hårde stole skal polstres

MCH opfylder et stort ønske fra gæster i boxen: Mere bløde stole.

010711_Boxstole.jpg

De ansatte i MCH Messecenter Herning tog fredag fat på en større stoleleg.

Sæderne skal pilles af samtlige 12.000 stole i Jyske Bank Boxen, så de kan blive sendt til Polen for at blive polstret. Dermed reagerer MCH på tilbagemeldinger fra flere af gæsterne i den nyopførte multiarena - de mener, at stolene er for hårde at sidde på.

- Det er selvfølgelig altid ærgerligt, når man skal til at bruge endnu flere penge. Stolene var i forvejen en stor investering. Men jeg har det godt med, at vi får løst et stort ønske fra gæsterne om en bedre siddekomfort, siger MCH-direktør Georg Sørensen.

Polstringen af de arkitekt-tegnede stole koster omkring en million kroner. Arbejdet foregår i etaper - halvdelen af de 12.000 stole bliver polstrede inden jul, den anden halvdel må vente til næste år.

Derfor reagerer vi - MCH-direktør Georg Sørensen:

1:05

 

01072011_1BoxStol_0.jpg