12 biler fik dæk skåret op

Politiet er lige i hælene på hærværksfolk fra Lemvig.

060214_Daek.jpg

De hærværksfolk, der natten til onsdag morede sig med at skære dæk op på biler i Lemvig, havde mere travlt, end politiet i første omgang havde kendskab til.

I løbet af onsdagen kom der flere anmeldelser fra Limfjordsbyen, så antallet af sager nu er oppe på 12. Nogle af bilerne fik alle dæk skåret op - andre to.

Det fremgik onsdag af TV MIDTVESTs dækning, at politiet har anholdt flere personer i sagen. Det er ikke korrekt - endnu i hvert fald.

- Vi har ingen anholdte, men vi har en kraftig formodning om, hvem vi skal have fat i, siger Ole Hofmansen fra lokalpolitiet i Holstebro.

Vidner har i flere tilfælde set en rød bil med flere personer ved de biler, der blev udsat for hærværk.