12 års fængsel for cykeldrab

Retten i Herning har idømt den 41-årige Michael Larsen 12 års fængsel for drab. I februar kørte han bevidst en anden mand ned.

tarmdrab3.jpg

Torsdag middag afsagde Retten i Herning dom i en sag om drab i Tarm i februar i år. På anklagebænken sad den 41-årige Michael Larsen, der var tiltalt for overlagt drab på en cyklist.

Dommeren gav anklageren ret i, at det var med fuldt overlæg, at den nu dømte kørte offeret, Peter Jensen ned.

- Jeg er tilfreds med, at retten har vurderet beviserne på samme måde som anklagemyndigheden. Det vil sige, at der ikke var tale om noget hændeligt færdselsudheld, men derimod om en bevidst påkørsel, siger Senioranklager ved Midt- og Vestjyllands Politi Claus Barnewitz Benner.

Påkørslen skete på Tværvej i Tarm om aftenen 18. februar 2015. Cyklisten pådrog sig kraniebrud og døde.

Vidner har fortalt politiet, hvordan bilisten kørte ind i cyklisten to gange, og derfor har politiet behandlet sagen som et forsætligt manddrab og ikke som en trafikulykke.

Ifølge forsvarer Jens Møller har den 41-årige udbedt sig betænkningstid for, om han vil anke dommen.

- Det centrale i sager er, hvorvidt min klient påkørte den dræbt for at slå ham ihjel. Det har vi hele tiden ment han ikke gjorde. Derfor mener vi selvfølgelig dommen er forkert, siger Jens Møller til TV MIDTVEST.

Få et kort resume af sagen her: 

1:18

I februar mødte TV MIDTVEST den dræbtes familie. Se indslaget her:

2:29