12-årig tilbageholdt: Befamlede piger

En buschauffør fangede en 12-årig dreng, der står bag tre tilfælde af blufærdighedskrænkelser de seneste dage i Skjern og Tarm.

Udrykning-naer050712_2.jpg

Tirsdag og onsdag har de hos Ringkøbing Politi fået tre anmeldelser om blufærdighedskrænkelser i Skjern og Tarm.

Onsdag eftermiddag tilbageholdt en buschauffør en 12-årig dreng, der kunne genkende drengen fra beskrivelser i pressen. Politiet hentede drengen, som efterfølgende blev kørt hjem til sine forældre.

Den 12-årige har i to tilfælde befamlet piger på ben, bryster og i skridtet. I et tredje tilfælde har drengen været nærgående ved en pige, dog uden at befamle hende.

Drengen, der kommer fra lokalområdet og er af anden etnisk oprindelse end dansk, skal i dag mødes med politiet og de sociale myndigheder på politistationen i Ringkøbing.