12-årige Lasse er fundet i god behold i Holstebro

Godt et døgn efter, at en 12-årig dreng forlod et bosted er han fundet igen.

12-årige Lasse, som mandag forsvandt fra et bosted i Holstebro, er tirsdag aften fundet i god behold i byen.
    
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
    
Lasse forlod bostedet Østervang i Holstebro mandag eftermiddag ved 17.30-tiden, og han var på vej mod stationen i byen. Med sig havde han en sovepose og to bæreposer.
    
Tirsdag eftermiddag fortalte politiet, at drengen måske havde taget toget mod Sønderjylland. Men han var altså stadig i Holstebro, da han blev fundet.
    
- Den 12-årige Lasse er fundet i god behold i Holstebro. Vi takker for alle henvendelser i sagen, lyder det fra Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter kort før klokken 19.30.
    
/ritzau/