11 indbrud i Ringkøbing-Skjern

I løbet at weekenden er ukendte gerningsmænd brudt ind i 11 private boliger.

Det har været en travl weekend for Politiet i Ringkøbing-Skjern. I løbet af weekenden er der begået indbrud 11 forskellige steder. Alle i private boliger.

- Det er jo mange indbrud på en weekend. Der plejer at være omkring en tre til fire stykker, siger Jens Ole Pedersen fra Lokalpolitiet i Ringkøbing.

Gerningsmændene er de fleste steder kommet ind ved at bryde vinduerne op og har primært stjålet smykker og penge. Enkelte steder er der ikke stjålet noget.

Indbruddene fordeler sig sådan:

- 4 i Ringkøbing- 3 i Videbæk- 3 i Skjern- 1 i Tim

Midt- og Vestjyllands Politi har undersøgt alle steder, men har endnu ikke noget at gå efter.