102-årig på rejse i Thailand

Emelie Margarethe Hansen fra Hundborg ved Thisted er 102 år gammel. Onsdag landede hun i Danmark efter sit livs første flyvetur. Turen gik til Thailand. (Foto: Tom Lindskog)

150212102aar.jpg

'Mille', som hun bliver kaldt, var i Thailand sammen med sin datter og svigersøn. Hun skulle besøge sit barne- og oldebarn, der bor dernede.

Mille Hansen har aldrig fløjet før, og hun har kun være i udlandet en enkelt gang før for mange, mange år siden. Dengang var hun i Østrig.

- Det gik godt. Jeg var slet ikke nervøs eller noget. Jeg nød det, fortæller den 102-årige fødselar.

Ridetur på elefant

På turen til Thailand måtte Mille Hansen både leve med høje temperaturer og stærk thailansk mad. Men det klarede hun i stiv arm.

Derudover fik hun også mulighed for at prøve at ride på en elefant.

- Det var skønt, det var det. Der var jo mange oplevelser man ikke var vant til, fortæller hun.

Den sidste rejse

Nu er Mille Hansen tilbage i Danmark, og der bliver hun. Hun skal ikke ud og rejse igen.

- Nej, ikke mere. Nu har jeg gjort min sidste rejse, fortæller Mille til TV/MIDT-VEST.

150212102aar2.jpg

Se 102-årige Mille Hansens tur på hesteryg i Thailand:

1:10