10.000 underskrifter mod A-affald

Godt 10.000 mennesker har nu skrevet under på en protest mod atomaffald i Skive Kommune.

moradsinet.jpg

Morads, Foreningen Mod Radioaktivt Affald i Skive, vil tage underskrifterne med til København på mandag.Her er der høring angående planerne om at flytte lavaktivt atomaffald fra Risø til et underjordisk depot et andet sted.

Fem steder i spil

Følgende fem kommuner er i spil som depot: Skive, Struer, Kerteminde, Lolland eller Bornholm. Ingen af kommunerne er interesseret i at deponere affaldet.

 - Vi er ved at have et hæderligt informations-niveau om atomaffaldet på Risø. Sundhedsministeriet, der har opgaven, har dog intet gjort for at informere borgere i de fem kommuner, fortæller  Søren Vester, Thise, der er med i Morads, Foreningen Mod Radioaktivt Affald i Skive.

Alle MF'ere inviteret

Høringen på mandag er arrangeret af borgmestrene fra de fem kommuner, der risikerer at få atomaffaldet.Alle medlemmer af Folketinget er inviteret til mødet i Børssalen, skriver Skive Folkeblad.