10.000 styk fiskeyngel i fjorden

DTU Aqua håber på en masse ny viden om pighvarrerne i Limfjorden.

050313_Pighvar.jpg

Limfjorden blev tirsdag 10.000 små pighvarrer rigere.

De 8 til 10 centimeter lange fisk blev sat ud ved Feggesund på Mors og ved Hvalpsund. Fiskene er alle udstyret med et lille orange mærke med et nummer, så DTU Aqua, der står for udsættelsen, kan følge deres færden.

Forskerne vil blandt andet gerne undersøge, om pighvarrerne bliver i fjorden eller søger mod Nordsøen eller Kattegat. DTU Aqua håber også at få svar på, hvor hurtigt fiskene vokser, og fiskerne opfordres derfor til at underrette forskerne, når de fanger en af de mærkede fisk.

Der blev sidst sat pighvarrer ud i fjorden i 1990. Pighvarrer bliver gydemodne i en alder af 4-6 år, når de er omkring 45 centimeter.

050313_2Pighvar_0.jpg

 

1:50
For første gang i mere end tyve år er der blevet sat pighvar ud i Limfjorden.