100 til hyldestløb for Valgren

Michael Valgren blev i dag fejret i sin hjemby Østerild med flagalle og hyldestløb med mere end 100 deltagere.

valgren.jpg

I dag stod Østerild på den anden ende for at fejre byens største stjerne.

Bysbarnet Michael Valgren gennemførte i år for første gang Tour de France og har senest vundet PostNord Danmark Rundt. 

Over 100 til start
Så byen havde i dag arrangeret flagalle og et hyldestløb, hvor blandt andre Valgrens familie kørte med.

- Det er helt vildt, jeg tror måske vi er over 100 til start. Det er sgu' fedt, sagde en glad Valgren, da han blev interviewet under løbet til TV MIDTVEST.

Det blev dog Rasmus Ginnerup, der tog sejren hjem i  Valgren Tour of Østerild 2016.

Valgren selv måtte nøjes med en andenplads. Til gengæld tog han alles hjerter med storm.

- Han er verdens bedste. Der er ingen, der kan slå ham, mente flere af de yngste tilskuere til løbet.