100 kg hash i lejlighed i Hanstholm

En hash-sag fra Hanstholm har muligvis forbindelse til en smuglersag i Aalbæk i Nordjylland, hvor en nordmand blev dræbt (arkivfoto).

Hash klump.jpg

En 65-årig nordmand, der normalt opholder sig i Hanstholm, blev i starten af januar anholdt i Norge. Hans lejlighed i Hanstholm blev efterfølgende ransaget af danske politifolk, som fandt 100 kilo hash. Hash, der ifølge den norske avis Agderposten var beregnet til at skulle sejles til Norge i mandens båd.

Forbindelser til drabssag

Anholdelsen og beslaglæggelsen af hashen skete kun få dage efter voldsomme sammenstød mellem dansk politi og norske smuglere i Aalbæk Havn i Nordjylland, hvor en nordmand blev dræbt. De norske aviser, skriver nu, der muligvis er en sammenhæng imellem de to episoder - det er dog ikke bekræftet af dansk politi endnu.