10-årig solgte ubrugelige lodsedler

En kvinde fra Rindum ved Ringkøbing blev godt og grundig snydt, da en pige solgte hende en FCM-lodseddel. Lodsedlen var udløbet.

Politi.dk vaebenskjold_1.jpg

En 36-årig kvinde i Valmuehaven i Rindum blev gevaldig snydt, da en pige solgte hende en lodseddel onsdag eftermiddag.

 - Da kvinden kiggede nærmere på lodsedlen, så hun at fristen for afhentningen af en eventuel gevinst var den 1. juli 2012, fortæller vicepolitikommissær Jan Nørrum fra politiet i Ringkøbing.

Pigen er ifølge kvinden mellem 10 og 12 år gammel og har mørkt hår med rottehaler. Hun havde en hel stak lodsedler med sig.

 - Folk skal være opmærksomme, hvis pigen forsøger at sælge flere af dem. Så vil vi gerne høre fra dem, fortæller Jan Nørrum.

Lodsedlen koster 25 kroner og er til fordel for FC Midtjylland.