1 ton sild på 1 dag

Hvide Sande afholdt i dag den årlige sildekonkurrence

sildefestival.jpg

Der var bid på alle sider af Slusen i Hvide Sande i dag. Og sildene kunne ikke have valgt en bedre dag at komme forbi fiskerbyen - i hvert fald set fra fiskernes synspunkt. I dag blev der nemlig afholdt den årlige konkurrence i, hvem der kunne fange flest sild på en time.

Med 129 styk på stangen blev det Peter Malinowski, der fangede flest under de voksnes konkurrence. Mens Martin Larsen fangede 126, men slog rekord med en fangst-vægt på 14,35 kilo.

I alt 255 deltog i årets konkurrence, og den samlede fangst lød på 1.155,07 kilo sild. Konkurrencen tiltrækker blandt andet deltagere fra lande som Rusland, Tyskland, Polen og selvfølgelig Danmark.

Ud over voksen-konkurrencen var der først på dagen en seperat konkurrence for børn og unge.

 

sildefestival2.jpg