1. maj: Thornings tale i Holstebro

En optimistisk Statsminister holdte sin første 1. maj 2014-tale hos 3F i Holstebro.

thorning.jpg

Der var trængsel hos 3F i Holstebro som det sjældent er set her til morgen. For klokken 7:10 gik statsminister Helle Thorning Schmidt på talerstolen.

- Jeg er altid glad for at være i Holstebro, og derfor var det også naturligt, at jeg skulle starte dagen her, sagde Helle Thorning Schmidt umiddelbart efter hendes tale.

Og det var også en optimitisk Thorning, der holdte tale for mere end 500 fremmødte. Her var budskabet klart: Danmark er tilbage på sporet. Regeringen har ledt Danmark trygt gennem den økonomiske krise.

- Danmark er tilbage på sporet. Vi påtog os en opgave. Vi ville have Danmark trygt gennem krisen. Med vores ordentlighed og vores fællesskab i behold. Og vi har leveret, sagde statsministeren fra talerstolen.

I talen fremhævede hun samtidig, at eksporten er rekordstor, at beskæftigelsen steg med 20.000 sidste år, og at arbejdsløsheden er den laveste i fire år.

- Og det er ikke kun på arbejdsmarkedet det går bedre. Vi kan igen begynde at investere lidt mere i vores velfærd. Det er ikke noget, som er kommet af sig selv. Nej, det er kun muligt, fordi vi har haft viljen til det hårde arbejde og de svære valg, sagde hun.

Vi fangede Statsministeren lige efter talen:

1:09

Indslag om Statsministerens besøg i Holstebro:

2:16
Valget af Holstebro som første by i Helle Thorning-Schmidts tætpakkede 1. maj-program er ikke tilfældigt.

Også Holstebros borgmester H.C. Østerby og Arne Grevsen fra 3F var på talerstolen i Holstebro.