Søg

B&O vil undersøge påstand om dødsfald

B&Os administrerende direktør Henrik Clausen vil se nærmere på arbejdsmiløjet på virksomheden som følge af retssag. Video: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix

En tidligere medarbejder kritiserer nu arbejdsmiljøet på B&O. Topchefen vil nu se på sagen.

03. feb 2018 kl. 10:02 by · · ·

En verserende retssag ved retten i Holstebro får nu B&O til at se arbejdsmiljøet på virksomheden efter i sømmene. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Den tidligere medarbejder, 69-årige Garry Vestergaard fra Struer, har stævnet Ankestyrelsen. Han kræver, at hans kræftlidelse, skal betegnes som en arbejdsskade – en arbejdsskade, han hævder at have pådraget sig i det tidligere job på B&O.

Hvis de mener, jeg taler usandt, kan de undersøge listen med navnene på de kolleger, der døde.

- Vi er voldsomt optaget af at sikre arbejdsmiljøet for vores medarbejdere. Derfor kommer vi til at kigge på den sag, siger administrerende direktør Henrik Clausen til avisen.

Garry Vestergaard har i retten fortalt, at han på arbejdet dagligt var i kontakt med farlige stoffer som fx asbest, cadmium, krom og nikkel. I 2004 fik han konstateret lungekræft.

Tidligere har både Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen konkluderet, at Garry Vestergaards sygdom skyldtes rygning.

Garry Vestergaard mener dog at kunne fremvise en liste med flere medarbejdere, der skulle være døde, mens de arbejdede hos elektronikgiganten i Struer.

Garry Vestergaard anerkender, at det er alvorlige påstande, han fremsætter men siger:

- Hvis de mener, jeg taler usandt, kan de undersøge listen med navnene på de kolleger, der døde, siger han til Dagbladet Holstebro-Struer.

TV MIDTVEST har tidligere portrætteret det verdenskendte brand fra Struer.

 

 

    

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version
X