7 døgn på hospice

Vej spærret efter ulykke - lastbil og personbil kørt sammen

En lastbil og en personbil er kørt sammen sydvest for Lemvig. Vejen er spærret.

Politibil med udrykning.jpg
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Rute 181 mellem Thorsminde og Fjaltring er spærret i begge retninger. Der er sket en ulykke, oplyser vagtchef Carsten Henriksen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Det er sket nordvest for Nissum Fjord, hvor en lastbil og en personbil er kørt sammen.

- Det er formentlig i forbindelse med en overhaling, hvor lastbil skal overhale en langsomt kørende traktor, hvor chaufføren muligvis fejlbedømmer afstanden, siger vagtchefen til TV MIDTVEST.

Der er sendt en lægehelikopter til stedet. Umiddelbart er bilisten sluppet med en brækket arm, men han bliver lige nu undersøgt for mulige indre skader på sygehuset.

Samtidig venter der et større oprydningsarbejde på stedet, da lastbilen spærrer vejen.