Flere hundrede kvinder er blevet hacket: Her giver eksperten et wake-up call

Handel med brugernavne og passwords er en stor forretning på nettet. Her får du gode en række gode råd, så hackerne får lidt sværere ved at få fat i dine oplysninger.

Digital kriminalitet bliver mere almindeligt, og politiet ser flere og flere sager om hacking, hvor primært unge piger og kvinder bliver udsat for krænkende oplevelser på nettet.

Men der er gode råd at hente for at undgå at komme i samme situation som mindst 500 kvinder, der har fået stjålet billeder og videoer fra deres private billedarkiver på internettet i en ny stor sag om hacking.

Jens Roed Andersen har arbejdet med it-sikkerhed for små og store virksomheder i over 20 år, og han har tre gode råd til at gøre sin digitale færden mere sikker.

Gode råd

Handel med brugernavn og passwords

I sagen, hvor 500 kvinder er blevet hacket, er en 26-årig mand sigtet for ved hjælp af tre forskellige metoder at få fat i kvindernes adgangskoder og på den måde tilgå deres private videoer og billeder.

Ifølge it-eksperten er det i dag rigtig nemt at få adgang til, og han er også selv blevet hacket.

quoteDet er ikke særlig klogt at have samme adgangskode på tværs af alt, for så har man adgang til det hele.

Jens Roed Andersen, it-ekspert

- Der er stor forretning i det på nettet, hvor der bliver handlet med brugernavne og passwords. Det er bare et par googlesøgninger, så har du de første tilbud, så det er desværre alt for nemt, siger Jens Roed Andersen.

Og når mange mennesker bruger det samme password til flere forskellige tjenester, så bliver det rigtig nemt for hackerne.

- Det er ikke særlig klogt at have samme adgangskode på tværs af alt, for så har man adgang til det hele. For ti år siden kunne man godt bruge det samme password alle steder, men det kan man ikke mere. Truslerne ændrer sig hele tiden, og man er nødt til at følge med dem, siger it-eksperten.

Tjek om du er blevet hacket

Det første skridt til at færdes mere sikkert er dog at forholde sig aktivt til sin egen sikkerhed på nettet.

Og flere, TV MIDTVEST snakkede med på gaden i Viborg, fik da også et 'wake up call', da it-eksperten afslørede, at nogle af deres oplysningerne har været lækket.

- Heldigvis ligger det nogle år tilbage, så jeg er så naiv og tro, at jeg er sikker. Jeg er meget påpasselig, men det her er et 'wake up call' i forhold til, at jeg nok kan passe endnu mere på, siger Kim Nielsen.

quoteTruslerne ændrer sig hele tiden, og man er nødt til at følge med dem, siger it-eksperten.

Jens Roed Andersen, it-ekspert

- Man ved godt, at det foregår, men nu er jeg nødt til at lytte og få optimeret. Jeg har tænkt over det i lang tid, men går den, så går den. Jeg er ikke særlig teknisk, så jeg tror, det er derfor, jeg ikke får det gjort, siger Ann Britt Bach Thomsen.

På hjemmesiden ’have I been pwned’ kan man tjekke, om ens password eller blevet lækket i tidligere hackerangreb.

De mest almindelige passwords i verden i dag er 1234 eller 123456.

Tema

500 kvinder hacket


Læs flere artikler fra Viborg eller i kategorien Samfund.