Stor risiko for at ramme dyr på vejene

Når vi kommer til maj måned, ringer telefonen lidt oftere hos Henriette Vincents i Bjerringbro.

Hun er en af mange frivillige i Dyrenes Beskyttelse, der modtager opkald fra organisationens vagtcentral, 1812.

Mere end 100 gange om året er hun ude for at finde påkørte dyr.

- Maj og det sene efterår er absolut der, jeg har mest travlt, siger Henriette Vincents.

Ifølge statistik fra Dyrenes Beskyttelse er maj højsæson for påkørsler af hjorte, og det er der ifølge Henriette Vincents flere grunde til.

- Rådyrene er mere aktive nu, hvor de flytter sig mere rundt. Om kort tid sætter råen lam, og så bliver lammet fra sidste år sendt hjemmefra, siger hun og forklarer ydermere:

- En anden grund er, at vi mennesker kommer mere ud i naturen på denne årstid. Og så er det den årstid, hvor landmændene har travlt på marken. Det er alt sammen noget, der gør, at dyrene flytter mere rundt.

1812 er en landsdækkende service, som vejleder og hjælper i sager om dyr i nød. Vagtcentralen samler alle informationer om uheldet, og de gives videre til folk som Henriette Vincents.

- Når jeg bliver ringet op fra 1812 med oplysninger om et uheld på den og den adresse, så ringer jeg anmelderen op for at få så mange observationer som muligt. Hvordan ramte de dyret, hvad skete der, løb det videre og i hvilken retning. Observationerne er vigtige, hvis jeg skal have mulighed for at finde dyret, siger Henriette Vincents.

Henriette Vincents, er ud over at være frivillig i Dyrenes Beskyttelse også registreret schweisshundefører i Naturstyrelsen, og kan eftersøge og aflive skadet vildt.

- Jeg har altid en af mine registrerede schweisshunde med i bilen. Bliver jeg ringet ud til en aflivning, hvor dyret har forladt stedet, inden jeg når frem, kan jeg derfor altid sadle om og blive til registreret schweisshundefører. Jeg eftersøger så vildtet sammen med min hund, siger schweisshundefører Henriette Vincents

Hunden er trænet til opgaven og kan med dens gode lugtesans følge færten af dyret. 

Det kan være barske sager, der venter for enden af sporet.

- Senest kom jeg ud til et rådyr, der havde brækket to ben og lå og blødte, så er der ikke andet at gøre end at aflive dyret, fortæller hun.

Selv om det alt sammen er frivilligt, og Henriette Vincents har et job ved siden af, så tager hun ud på alle tider af døgnet.

- Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel, jeg elsker dyr og vil gerne hjælpe dem. Når jeg kommer ud til et dyr, der lider, så giver det så meget mening, at det bliver aflivet, siger schweisshundefører Henriette Vincents.

Hun har også prøvet at tage ud på en eftersøgning uden resultat. Derfor har hun en klar opfordring.

- Afmærk stedet så godt, du kan med en synlig genstand for eksempel en pose, eller hvad du har i bilen og gerne i en højde, så vi kan se det, når vi skal ud at eftersøge dyret. Tag GPS-koordinater eller notér nummeret på vejpælen, siger schweisshundefører Henriette Vincents.

Er stedet godt afmærket, er der meget bedre chancer for, at Henriette Vincents og hendes hunde kan finde dyret og gør en ende på dets lidelser.