Sæson for hugorm: Nyd synet, men pas på din hund

Lene Hansen fra Ydby i Thy går mange ture med sin hund - både omkring Ydby, men også ude i Nationalpark Thy. Men på denne tid af året holder hun sig langt væk fra heder og klitter, for hun vil ikke risikere at møde en hugorm.

Sidste år havde hun nemlig en skræmmende oplevelse ved Agger.  

- Vi gik en tur med hunden på en sti langs klitterne. Vi havde lige snakket om, at nu skulle vi holde øje med hugorm, da hunden pludselig sprang op i luften og skreg, fortæller Lene Hansen, som tydeligt husker den majdag, hvor hunden Bella kom for tæt på en hugorm.

Bella havde to tydelige prikker på snuden, så Lene Hansen var ikke i tvivl om, at hunden var bidt af en hugorm. 

- Det var en frygtelig oplevelse. Hun hævede ret hurtigt op, kunne ikke åbne øjnene, og hun skreg hele tiden. Hun var tydeligvis i en frygtelig pine, siger Lene Hansen om hundens hugormebid.

Det er netop nu, man skal være opmærksom, når man lufter sin hund.

Det fortæller Jeppe Pilgaard, der er biolog i Nationalpark Thy.

Forårssolen lokker netop nu hugormen frem til åbne sandflader, veje og stier for at blive varmet op, efter den vinteren over har ligget skjult i hulrum i jorden.

- Om sommeren vil de hurtigt flytte sig ind i græsset, hvis der er fare på færde, men her i foråret er de sløve og langsomme og forsøger at forsvare sig ved at bide, siger biologen.

Hugormen er vores eneste giftige slange, og det er en af grundene til, at mange har respekt for den.

- Hugormen producerer gift, der er beregnet til mus, frøer og andre små dyr, som den lever af, fortæller biolog Jeppe Pilgaard fra Nationalpark Thy.

Hunde kan dø af hugormebid

Lene Hansens hund er ikke den eneste, der har prøvet at komme for tæt på en hugorm.

Dyrlæge Camilla Løkke Stougaard ved Center Dyreklinik i Viborg møder af og til en hund, der er blevet bidt af en hugorm.

- Ofte bliver de bidt i snuden eller på poterne. Et bid i snuden gør, at de hæver voldsomt op og får smerter. Det kan godt være alvorligt. I værste fald kan hunden dø af det, men det har jeg kun oplevet én gang i hele min karriere, siger hun.

Hos dyrlægen får hunden antihistamin, væskebehandling samt smerte -og kvalmestillende medicin.

Tilbage i maj sidste år kørte Lene Hansen Bella direkte til akutdyrlægen, hvor den fik behandling. 

- Der gik et helt døgn, inden vi kunne se, at hævelsen begyndte at fortage sig, og Bella selv kunne drikke og spise, siger hun.