Detektorfører har fundet 2700 år gammel bronzeskat: - Mit hjerte pumpede ekstra hurtigt

Amund Segerhard har vandret det midt- og vestjyske tyndt med sin detektor i otte år og fundet adskillige genstande fra Jernalderen og Vikingetiden.

Men langfredag gjorde han et fund ud over det sædvanlige.

- Jeg gik på en mark, der var ny for mig, og så får jeg lige pludselig et stort signal fra metaldetektoren. Jeg troede, det var affald, for det plejer det at være, når signalet er så stort, fortæller Amund Segerhard.

Efter kort tids gravning kunne Amund Segerhard ane flere bronzegenstande et stykke nede i mulden i den nysåede mark.

- Der pumpede mit hjerte ekstra hurtigt. Jeg vidste godt, at det var noget særligt, så jeg dækkede det forsigtigt til igen og kontaktede museet, fortæller detektorføreren.

Hængekar og halsring i bronze

Fundet skulle senere vise sig at være en halsring af bronze med spirallukning og et stort hængekar med bølgemønstre.

Viborg Museum oplyser, at der nede i hængekarret var dele af en læderrem. Den kan være fra monteringen af hængekarret, der har fungeret som en bæltepryd for bronzealderens kvinder.

Al denne viden havde Amund Segerhard imidlertid ikke, da han stod på marken ved Ravnstrup. Han fortæller, at der gik nogle dage, før Viborg Museum havde mulighed for at komme ud og kigge nærmere på fundet.

- Jeg sov ikke roligt de første nætter, hvor museet ikke havde været derude endnu. For jeg vidste godt, det var noget særligt, fortæller han.

Alligevel var han ikke klar over, hvor usædvanligt et fund, han havde gjort.

I meget skrøbelig tilstand

Da Viborg Museum i samarbejde med Amund Segerhard nænsomt gravede fundet ud med håndskovl og murerske, var vurderingen, at bronzesmykkerne ikke var så godt bevaret, at de kunne klare at blive pillet op ude på marken.

I stedet blev fundet indkapslet i gips og taget op som et såkaldt præparat.

Næste dag blev præparatet transporteret til Moesgaard Museum, hvor de på Konservering og Naturvidenskabelig Afdeling med et røntgenbillede endelig kunne udløse spændingen.

- Det er et fantastisk fund af bronzegenstande. Det er to meget smukke kvindesmykker. Også på landsplan hører denne type fund til sjældenhederne, skriver Viborg Museum i en pressemeddelelse.

Bronzegenstandene er endnu ikke konserveret. Og da fundet efter al sandsynlighed vil blive erklæret for danefæ, er det Nationalmuseet, der skal forestå den endelige konservering.

- Det er virkelig fedt. Jeg var slet ikke klar over, at det var så sjældent, fortæller Amund Segerhard.

Giver unikt indblik i fortiden

Viborg Museum glæder sig både over fundet og det faktum, at det lå samlet i den oprindelige nedgravning.

- Det giver os mulighed for at vriste yderligere oplysninger ud af fundet. For med moderne naturvidenskabelige analyser kan vi dag komme tættere på det omgivende landskab og omstændighederne, hvor bronzerne havnede i jorden. Det er muligheder, der ikke fandtes i 1926, hvor der sidst blev gjort et fund af denne kaliber i vores område, udtaler museumsinspektør Mikkel Kieldsen fra Viborg Museum.

Fundet i 1926 var det såkaldte Fårdal-fund, der blev gjort øst for Viborg og som også bestod af blandt andet flere unikke kvindesmykker fra samme periode i bronzealderen som det nye Gaardsdal-fund.

Amund Segerhard venter nu på at finde ud af, hvad han eventuelt får i danefægodtgørelse. Men det er ikke så vigtigt for ham, fortæller detektorføreren.

- Det er ikke derfor, jeg gør det. Det er spændingen, der driver mig, og interessen fra historien, fortæller han.