TV MIDTVEST

Mobilholdet - det er for dig og din smartphone

00:29

Du kan blive en del af Mobilholdet på TV MIDTVEST.

Mobilholdet er for alle der kan lide at filme med smartphonen og gerne vil dele resultatet med andre.

Er der noget, der brænder? Kom der en ulv forbi din villavej? Eller har du bare oplevet noget sjovt eller spændende, du vil dele med resten af Midt- og Vestjylland? Så er du lige den, vi søger til Mobilholdet.

Mobilholdets medlemmer filmer med deres smartphones, når der sker noget, og uploader materialet til en særlig Mobilholdet-side hos TV MIDTVEST, hvor alle kan se det. Fire gange om ugen vælger vi de bedste videoer og bringer klip i fjernsynet.

Et typisk klip fra Mobilholdet. Tak til Dorte Kamp Bennedsgaard.

 

Alle Mobilholdets medlemmer inviteres desuden til en kort uddannelsesdag på tv-stationen i Holstebro, hvor vi giver fif til bedre videoer.

Som medlem af Mobilholdet sender du en lille sekvens til TV MIDTVEST - for eksempel når:

  • Du er til en demonstration, fodboldkamp eller køernes første dag på græs
  • Der er orkan i Midt- og Vestjylland, og din flagstang knækker - eller din trampolin flyver over til naboen
  • Din by laver Danmarks største kagemand til byfesten

Det er altså ikke hver dag eller hver uge, der er noget at sende til os - og det er helt fint. Der er ikke noget krav om, at man leverer et bestemt antal videoer - det eneste krav er, at du tænker på os, når du oplever noget spændende.

Sådan bliver du en del af Mobilholdet

Du kan se flere videoer på Mobilholdets hjemmeside: mobilholdet.dk - herunder er et eksempel:

Vi glæder os til at høre fra dig.