Storkemylder: 300 storke på ungdomsferie i Danmark

Udover 300 unge storke har seks storkepar fundet vej til Danmark.

Aksel Kuhr fangede storken med mobilen, da den kiggede forbi Kølsen.
Aksel Kuhr fangede storken med mobilen, da den kiggede forbi Kølsen.
Foto: Allan Ødegaard, TV MIDTVEST

Storke plejer at være et sjældent syn, men i år behøver du ikke at være helt så heldig for at se en stork. Kjeld og Yvonne i Bækmarksbro er ét af de i alt seks storkepar, der lige nu befinder sig i Danmark.

- Det er højst usædvanligt. Det er længe siden, vi har haft så mange storke. Nu må vi se, om det er tegn på, at storken for alvor er på vej tilbage som ynglefugl i Danmark, siger Egon Østergaard, der er formand Dansk Ornitologisk Forening.

Udover de seks par vurderer man, at der er omkring 300 unge storke i landet om året.

- De fleste er unge storke fra Tyskland, som er ude at se sig omkring. Det er ungdomsbanderne, der tager en tur til Danmark og kigger lidt på forholdene, siger Egon Østergaard.

Et af de steder, der har fået besøg af en stork, er byen Kølsen nord for Viborg. Her satte man sidste år en rede op. 

2:11
Se, hvordan det så ud, da storken besøgte Aksel Kuhr i Kølsen.