Rædselstogtur på frithængende skinner: Jeg troede, jeg skulle dø
To 17-årige piger oplevede på en togtur deres livs mareridt. I dag fortæller de åbenhjertigt om det, der skulle have været en hyggetur.
17-årige Ditte Jensen og hendes jævnaldrende veninde Nanna Smed havde set frem til en hyggelig aften i biografen i Herning.
- Vi havde glædet os rigtig meget, og set frem til det i flere år jo. Det var en rigtig hyggedag, vi var på vej til, fortæller Ditte Jensen.
Derfor var glæden stor, da pigerne fredag steg på toget i Skjern med biografen som mål. Men togturen skulle byde på en oplevelse af en helt anden karakter, end pigerne havde drømt om.
Veninderne betegner den i dag som surrealistisk.
Alle i toget fløj
Klokken var 17:18, da de steg på toget.
Der var ikke ret mange mennesker med ombord - cirka 20 mennesker, vurderer pigerne.
- Vi sad midt i toget på det høje stykke - højere end de fleste, husker Ditte Jensen.
- Vi talte om, lige siden vi kom dertil, hvor meget vand vi kunne se ud ad vinduet. Alle marker og veje var oversvømmet, det var det vi sad og talte om og fokuserede på, tilføjer gymnasieeleven fra Skjern.
Da Arriva-toget var godt halvvejs i Herning, mellem Troldhede og Kibæk, skete det, som ingen forestiller sig ske på en togtur.
- Lige pludselig mærkede vi et lille bump, og efter 3-4 bump fløj alle i toget fuldstændigt. Vi var oppe og flyve – lettet fra sæderne, bedyrer Ditte Jensen.
- Det var bare voldsomt. Jeg så bare Nanna hoppe op – hun fløj virkelig, og der var rædsel i hendes øjne. Jeg kunne også se, at Nanna dunkede sin krop ind i bordet og ind i sædet, fortæller Ditte Jensen.
Pigerne så også, at døren ind til kontrolløren i bagenden var fløjet op.
- Jeg tænkte med det samme, at jeg skulle dø, erindrer Ditte Jensen.
Også lyden var voldsom.
- Det larmede rigtigt meget, og det lød som om, der var et eller andet under toget, der skrabede imod. Det var som, når du kører over bump med lav bil, siger Ditte Jensen.
Pigerne tænkte omgående, at det kunne være en masse mennesker eller dyr, for det føltes som noget stort.
10 minutter i chok
Begge var meget bange og rystede.
- Jeg begyndte at snakke om alt muligt andet, for at Ditte ikke skulle gå i panik, fortæller Nanna Smed, der er gymnasieelev fra Holsted.
- Vi var nødt til at tage pis på det, for ellers kunne vi slet ikke være i det, supplerer Ditte Jensen.
Der var vand over det hele, og pigerne forsøgte at samle deres ting op.
For pigerne føltes det som lang tid, før togpersonalet reagerede.
- Der gik okay lang tid - 5-7 minutter - før der kom en kontrollør og spurgte, om vi var okay, vurderer Ditte Jensen.
Efter nogen tid kommer den samme mand rundt igen.
- Han spurgte om vores navne og fik at vide, at vi bliver kontaktet af Arrivas kundeservice i forhold til, om vi er kommet til skade, lyder det fra Ditte Jensen.
Det var først, da Ditte og Nanna var kommet ud af deres choktilstand, at de opdagede, hvor meget de var kommet til skade.
- Efter ti minutter kunne jeg mærke, at mit hoved bare gjorde ondt, men det blødte ikke, fortæller Ditte Jensen.
Fanget i toget
Herefter fulgte en lang, svær ventetid.
- Toget stod stille, og det stod måske stille i en halv time, efter det bremsede. Vi følte, at det stod helt skævt, husker Ditte Jensen og fortsætter:
- Det værste var, at vi var tvunget til at være i det her usikre sted - tvunget til at være på det sted, hvor du havde været ude for noget traumatisk, fortæller Ditte Jensen.
Her sad pigerne og holdt ved noget hele tiden. De vidste på det tidspunkt ikke, om der ville ske flere voldsomme ting med toget.
- Vi sad og så ud på vandet udenfor og så en bil, der var dækket helt med vand op til vinduerne, beretter Ditte Jensen.
Pigerne undrede sig meget, mens de kiggede ud på de enorme vandmasser. De spekulerede på, hvordan det overhovedet kunne være sikkert at opholde sig i toget, når der var så meget vand.
Føtex og skadestue
Efter ventetiden rullede toget videre på endnu en usædvanlig køretur.
- Vi kørte 150 meter ad gangen, og så bremsede toget rimeligt hårdt op og ventede i 5 minutter, siger Ditte Jensen.
Sådan foregik det gentagende gange, indtil toget nåede Kibæk.
- Hvis vi kunne, var vi gået ud af det tog med det samme. Der var landevej, vi kunne have gået på, og det ville vi da meget hellere end at sidde i det tog, forklarer Nanna Smed.
I Videbæk blev alle passagerer fragtet videre i en togbus til Herning.
De to veninder besluttede sig for at gå i biografen til en senere forestilling.
- Men da vi kom frem, kunne vi mærke, at det var vi faktisk ikke i stand til, siger Ditte Jensen.
Turen gik i stedet til Føtex for at hente hovedpinepiller og derefter en tur på skadestuen, hvor Ditte Jensen fik konstateret en mild hjernerystelse, mens Nanna Smed fik tilset en forvredet skulder.
Derfor gik det galt
Forklaringen på togets flyvetur skal findes i de store mængder vand, som fredagens voldsomme skybrud forårsagede.
Vandmasserne skyllede fredag aften jorden helt væk under skinnerne på en del af togstrækningen mellem Skjern og Herning.
Det gjorde, at en dæmning blev skyllet helt væk, og dermed hang togskinnerne pludselig frit ude i luften uden støtte under.
En lokomotivfører havde meldt til Banedanmark, at der var problemer på stedet, men det efterfølgende tog, som pigerne var med i, fik angiveligt lov til at passere langsomt.
- Passagerer kan have mærket et hårdt bump, da der igen er jord under skinnerne, forklarer kommunikationsansvarlig for Arriva, Thomas Fog-Pedersen, der har talt med de pågældende lokomotivførere.
Ikke ansvarsfuldt
Det er dagen derpå for pigerne, og det er først og fremmest følelsen af lettelse, der præger stemningen.
- Jeg har det fint, fordi jeg ved, at der ikke var nogen, der døde, lyder det fra Nanna Smed.
Men også eftertænksomhed har præger dagen.
- Vi er glade for, at der ikke er sket nogen større skader, men vi har talt meget om, at man rent vejrmæssigt må have kunnet se på toget, der kørte før dette, at der var noget galt, påpeger Ditte Jensen.
- Det giver jo ikke mening. Man må kunne se, at det ikke var ansvarsfuldt at køre videre, forklarer hun.
Pigerne er ikke vrede over, det de kalder en fejlvurdering fra Arrivas side, men spørgsmålene står i kø.
- Man har jo vidst, at det var dårligt vejr, så hvorfor har man ikke tænkt noget mere over det. De har da aldrig før haft problemer med at aflyse, hvis vejret er for dårligt, pointerer Ditte Jensen.
Veninderne har slet ikke hørt fra Arriva siden deres mareridt på togbanen. Også det undrer dem.
- Vi var nogle af det første på sedlen, og vi er i hvert fald ikke blevet ringet op. Vi synes måske, vi burde være første prioritet her. Der er jo en choktilstand efter det her, og smerterne er først kommet senere, siger Ditte Jensen.
Og så melder spørgsmålet sig også, om de stadig vil bruge turde tage toget i fremtiden?
- Man kan altid være bagklog, og sige, de ikke skulle have kørt, men jeg har ikke lyst til at køre i tog lige nu. Når man har haft så ubehagelig en oplevelse har man brug for en pause, vurderer Nanna Smed.
Interview: Lærke Nord Hansen
Artikel: Flemming Christensen
