Musik vi ka li - Programserien er afsluttet

 

Live-musik og en god snak er ingredienserne i musikprogrammet Musik vi ka’ li’. Vi kommer tæt på de Midt- og Vestjyske musikere i en samtale om deres liv og deres karriere, og så bliver der spillet masser af musik vi ka’ li’.
Se eller gense Musik vi ka´li´ - Seneste sendte programmer ligger nederst. Klik på 'Se programmet', for at åbne netvideo.

Musik vi ka’ li’ – Jesper Lundgaard
Musicalstjernen Jesper Lundgaard fra Herning fylder 40 år, og det fejrer vi med et tilbageblik på hans store karriere.
Torsdag den 2. september kl. 20. Se programmet

Musik vi ka’ li’ - Caspar David
Musiker og sognepræst i Vroue. Sognepræsten i Vestfjends ved Skive kan andet og mere end at prædike, vie og konfirmere. Ved siden af præstegerningen er Caspar David sangskriver med to plader bag sig. Den ene er netop udgivet i England.
Torsdag den 16. september kl. 20. Se programmet

Musik vi ka’ li’ – Janne Thomsen
Fløjtenisten Janne Thomsen er den mest kendte klassiske musiker, Holstebro har opfostret. Hun trådte sine barnesko på Holstebro Musikskole – i dag spiller hun i de største koncertsale verden over. Efter mange år i udlandet bor hun i dag med sin datter i Holstebro og arrangerer hvert år festivalen Klassiske Dage.
Torsdag den 30. september. Se programmet

Musik vi ka’ li’ - Rikke Hvidbjerg
Rikke Hvidbjerg fra Herning har spillet sin drømmerolle som Maria Magdalene i Kongrescentrets opsætning af Jesus Christ Superstar. Men ud over en musicalkarriere har hun også sit eget band, er korpige for pop-stjernen Rasmus Seebach og så synger hun også gerne til en rund fødselsdag – de såkalde ballejobs.
torsdag den 14. oktober. Se programmet

Musik vi ka’ li’ - Marie Frank
Den succesfulde singer-songwriter Marie Frank fra Løvskal har udgivet sin femte plade. Der er sket meget i hendes liv de seneste år. Hun har fået barn og er flyttet uden for byen. Musikalsk er der også nyt. Den her gang har hun nemlig skrevet mange af numrene sammen med sin mand.
Torsdag den 28. oktober. Se programmet

Musik vi ka’ li’ – Halfdanskerne
Jazz-bassisten Rasmus Vennevold fra Herning er blevet headhuntet til hvad han troede var bare et hygge-viseorkester, der spillede numre af Halfdan Rasmussen og Benny Andersen. Nu har trioen Halfdanskerne udgivet deres første plade, som de håber kan være med til at give viserne et større publikum.
Torsdag den 11. november. Se programmet

Musik vi ka’ li’ – Jens-Henrik Horslund
Torsdag den 25. november. Se programmet

Musik vi ka’ li’ - Piece of Pear
Torsdag den 9. december. Se programmet

Musik vi ka´li´ - Haze over Haarum
Portræt af bandet ”The Rumour Said Fire”. Optagelse fra årets festival i Haze over Haarum i Harboøre.
Torsdag den 23. december. Se programmet 


Musik vi ka´li´ havde premiere i november 2009 - herunder findes rækken af programmer frem til sommeren 2010.

Musik vi ka’ li’ – Johnny Hansen
Frontfiguren i dansktop-orkesteret Kandis, Johnny Hansen, laver musik vi ka’ li’. I studiet spiller han numre fra Kandis’ seneste plade og så fortæller han om musikken, hans selvbiografi og om tiden efter hans kone, Helles, selvmord.
Torsdag den 19. november 2009 kl. 20. Se programmet

Musik vi ka’ li’ – Crazy Duo
Janette Sund og Ole Vendelbo fra Crazy Duo skaber en fest i studiet med god musik og historier fra deres mange spillejobs.
Torsdag den 3. december 2009 kl. 20. Se programmet

Musik vi ka’ li’ – Tørfisk
De fire Thyborøn-gutter fra Tørfisk prøver at være alvorlige, men de kan slet ikke lade være med at lave sjov og underholde med musik og muntre historier.
Torsdag den 17. december 2009 kl. 20. Se programmet

Musik vi ka’ li’ – Tørfisk ser tilbage
I 20 år har TV/MIDT-VEST fulgt Tørfisk tæt. Vi har været med dem til koncerter, i mærkelige udklædninger og halsbrækkende missioner. Tørfisk kommer i studiet til et gensyn med højdepunkterne.
Torsdag den 31. december kl. 20. Se programmet

Musik vi ka’ li’ – Kim Olsen
Kim Olsen fra Skive kæmper for at slå igennem som dansktop-musiker. Ifølge ham selv ligger han lige nu i ’anden division’ og med sin guitar og sin stemme håber han at rykke op.
Torsdag den 14. januar 2010 kl. 20. Se programmet

Musik vi ka’ li’ – Henrik Volf
Henrik Volf fra Ikast er et ukueligt energibundt. I mere end 20 år har han sunget og spillet for Midt- og Vestjyderne. Han er bedst kendt som den snaksagelige halvdel af Volf Duo, der forbliver et eftertragtet partyband. Sideløbende har han hele tiden selv skrevet musik og udgivet fem soloplader og en sjette er lige så stille på vej.
Torsdag den 28. januar 2010 kl. 20. Se programmet

Musik vi ka’ li’ – Masja Aadahl
Masja Aadahl fra Hauge syd for Hammerum har udgivet sin debutplade ’By Masja’, men inden da har hun også været korsanger for TV2, læst psykologi og rejst rundt på business class som succesrig karrierekvinde i jakkesæt.
Torsdag den 11. februar 2010 kl. 20. Se programmet

Musik vi ka’ li’ – Gerhard Mark
Fest- og dansktop-musiker fra Nykøbing.
Torsdag den 25. februar kl. 20. Se programmet

Musik vi ka’ li’ – Marius
Pop-musiker og tidligere deltager i talentprogrammet ’Scenen er din’ Marius Grønkjær fra Thyborøn skriver nu egne sange og har samlet et band.
Torsdag den 11. marts kl. 20. Se programmet

Musik vi ka’ li’ – Artificial Brothers
I 2009 blev kvintetten Artificial Brothers fra Thisted kåret til Årets Rockfund i en konkurrence, der startede med mere end 500 tilmeldte bands.
Torsdag den 25. marts kl. 20. Se programmet

Musik vi ka’ li’- Karen Kous
Singer/songwriter Karen Kous fra Barde ved Videbæk drømmer om at leve af sin musik. Hun er bare 19 år og er lige gået ud af gymnasiet, og nu arbejder hun hårdt for at få sin drøm til at gå i opfyldelse.
Torsdag den 8. april kl. 20. Se programmet

Musik vi ka’ li’ – Bypopgruppen ’&’
En læge, en politiadvokat, en arkitekt og en miljøingeniør. Bypopgruppen ’&’ fra Viborg må være det mest højtuddannede orkester på dansktoppen.
Torsdag den 22. april kl. 20. Se programmet

Musik vi ka´li´- Kent Blak
Kent Blak fra Viborg er uddannet klejnsmed men synger på fuld tid. Senest har han spillet den mandlige hovedrolle i Miss Saigon og musicals er hans store passion.
Torsdag den 6. maj kl. 20. Se programmet

Musik vi ka’ li’ – Sinne Eeg
Lemvig har fostret en jazz-diva, der udgiver anmelderroste albums og turnerer verden rundt.
Torsdag den 20. maj kl. 20. Se programmet

Musik vi ka’ li’ - Elisabeth Gjerluff Nielsen
Elisabeth Gjerluff Nielsen fra Skjern har i 30 år beriget dansk musikliv med tankevækkende tekster, pompøse popballader og børnesange, der bare er gode. Hun er Peter AGs lillesøster, men hendes musik er helt sin egen.
Torsdag den 3. juni kl. 20. Se programmet

Musik vi ka’ li’ - Dreamville
Bandet Dreamville opstod i Herning, og er udkommet med deres anden plade, nu i country/pop-genren. Bandet har lært meget på deres anden tur gennem plade-processen.
Torsdag den 17. juni kl. 20. Se programmet


TV/MIDT-VEST - SØVEJ 2 - 7500 HOLSTEBRO - TLF. 96 12 12 12 - E-MAIL: REDAKTIONEN@TVMIDTVEST.DK - ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDT