TV MIDTVEST

Stak af efter færdselsuheld

En bilist stak af fra sin kvæstede medpassager efter et færdselsuheld i Holstebro. Politiet er nu på jagt efter manden.

Politiet leder nu efter den bilist, som tidlig fredag morgen klokken 05:20 kørte galt på Enghavevej i Holstebro.

I trafikulykken blev en 20-årige mandlig medpassager slynget ud af bilen.

 - Man må ikke efterlade en kvæstet person efter et færdselsuheld, fortæller politikommissær Henrik Glintborg og fortsætter:

 - Vi har en kraftig mistanke mod en bestemt person. Han kan godt forvente et besøg af os her i formiddag. Hvis det er den rette mand, vil han blive sigtet for at have efterladt ham.

Adskellige brud

Mens føreren af bilen stak af til fods, blev den kvæstede medpassager efterladt ved bilen.

Han blev efterfølgende kørt på Regionshospitalet i Herning.

Vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands politi oplyser, at han blev udskrevet fredag eftermiddag.

Tip os Har du et godt tip?