TV MIDTVEST

Hyldest til landdistrikter

En helt ny pris skal sætte fokus på de positive historier fra landdistrikterne.

De er vigtigt at hylde og anerkende de mange ildsjæles indsats i landdistrikterne.

Derfor lancerer minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, nu Landdistriktsprisen.

- Der er rigtig mange kreative og initiativrige mennesker i de danske landdistrikter, som knokler for at skabe nye arbejdspladser i deres lokalområde. Den indsats vil jeg gerne være med til at anerkende, siger Carsten Hansen i en pressemeddelse.

En pris for ildsjæle

Det er planen, at prisen skal uddeles hvert år under forskellige temaer.

I 2012 er det jobskabelse i landområderne, som er temaet for prisen. Alle kan indstille en lokal ildsjæl, en virksomhedsejer, en projektmedarbejder eller en anden, som har gjort en særlig indsats for at fremme beskæftigelsen i et af Danmarks landdistrikter.

Vil du indstille en til Landdistriktsprisen 2012, kan du gøre det HER

Prisoverrækkelse til april

Prisoverrækkelsen sker på årets landdistrikskonference den 26. og 27 april. Her vil vinderen modtage et kunstværk, som symboliserer virkelyst og kreativitet.

Tip os Har du et godt tip?