TV MIDTVEST

Fængslet efter knivstikkeri

En 21-årig mand blev i Thisted stukket i ansigtet med en kniv. En fem år ældre mand er varetægtsfængslet.

En 26-årig mand fra Thisted er varetægtsfængslet i fire uger - sigtet for grov vold.

Til en privat fest i en lejlighed i Thisted blev en 21-årig mand fra Struer natten til søndag stukket flere gange med en kniv. Den 21-årige fik flere snitsår i ansigtet og på halsen.

Tre mænd blev anholdt i forbindelse knivstikkeriet, hvoraf den ene søndag eftermiddag blev fremstillet i grundlovsforhør og senere varetægtsfængslet.

Den 21-årige er indlagt på sygehuset i Thisted, han er uden for livsfare.

Årsagen til knivstikkeriet er i følge politiets vagtchef uklar.

Tip os Har du et godt tip?