TV MIDTVEST

Efterlyser vidner til røveri

Politiet er på bar bund i sag om røveri mod sparekasse i Silkeborg fredag eftermiddag.

Midt- og Vestjyllands politi ønsker at komme i kontakt med vidner, som kan give oplysninger i en røveri-sag fra Silkeborg.

Røveriet skete i Sparekassen Østjylland i Borgergade i Silkeborg, fredag eftermiddag kl. 15:45. En mand truede personalet i sparekassen med en pistol og fik udleveret penge, som han kom i en bærepose fra supermarkedskæden Kiwi. Han gik til højre udad sparekassen og fortsatte til fods mod et stisystem.

Politiet efterlyser en mand med dette signalement:

  • 180-190 cm
  • Spinkel til almindelig af bygning
  • Taler dansk
  • Sorte sko og sorte bukser
  • Grå jakke med hætte og grå handsker
  • Sort eller gråt tørklæde for ansigtet
  • Sort hue af mærket Everlast

Oplysninger til Midt- og Vestjyllands Politi kan gives på telefon 114.

Tip os Har du et godt tip?