TV MIDTVEST

TFC forlænger med trænerduo

Fodboldklubben Thisted FC (TFC) har forlænget med trænere.

Cheftræner Peter Christensen og assistenttræner Henning Pedersen fortsætter træner-samarbejdet om fodboldklubbens førstehold i 2. division. Den nye aftale løber til juni 2013. Klubben skriver i en pressemeddelse, at forlængelsen af træner-teamet blandt andet kommer på baggrund af det gode arbejde, som de to har gjort i forhold til et generationsskifte på førsteholdet. Thisted FC ligger lige nu på en tredjeplads i 2. division, og målet er at spille om oprykning i næste sæson. Peter Christensen blev ansat som cheftræner for førsteholdet, efter Jan Østergaard måtte forlade posten på grund af sygdom.

Tip os Har du et godt tip?