TV MIDTVEST

Ægge-tyv i retten

En professionel fjerkræavler fra Viborgegnen risikerer fængselsstraf for at stjæle fugleæg i naturen.

Retssagen om det opsigtsvækkende tyveri af 225 gåseæg fra naturreservatet Vejlerne ved Thisted begyndte i dag ved retten i Viborg.

Snuppet på fersk gerning

En dag i april sidste år fangede naboer til Vejlerne en mand i besiddelse af over 200 gåseæg. Der har før  været mistanke om æggetyve i området, men det er første gang en formodet gerningsmand er blevet fanget.

Professionel avler

Den tiltalte er Ole Jensen Vorre - en 52-årig fugleopdrætter, der ofte har haft en anstrengt forhold til myndighederne. I 2006 blev hele hans ejendom i Løvel ryddet på grund af fugleinfluenza. Siden sultestrejkede han i protest mod manglende erstatning.

En vigtig sag for Vejlerne

Driftsleder i Vejlerne, Mogens Andersen havde i dag taget turen til Viborg, for at følge retsmødet. Hør ham fortælle om sagen her:

Retssagen fortsætter den 24. april - og der ventes dom kort efter.

Tip os Har du et godt tip?