TV MIDTVEST

Drabssag: Flugtbil fundet i Århus

Den sølvgrå Skoda som den efterlyste 39-årige mand menes at være flygtet i, er fundet.

Bilen blev fundet kl. 14.38 på Viborgvej i Århus tæt på Den Gamle By. Det fortæller politiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Henriksen.

Bilen har været eftersøgt siden en kvindelig pædagog og en mandlig beboer fra bostedet Blåkærgård i Viborg i aftes forsvandt under en køretur.

Fundet dræbt

Kvinden blev i formiddag kl. 10.40 fundet dræbt ved ishuset i Dollerup Bakker ved Hald Sø. Politiet leder fortsat efter den 39-årige Kristian Heilmann, der stammer fra Herning. Han er tidligere dømt for vold.

Tip os Har du et godt tip?