TV MIDTVEST

Blotter på kælkebakke

Politiet efterlyser vidner, der har set en blufærdighedskrænker ved en kælkebakke i Herning.

Omkring middag fik politiet anmeldelse om at, en kvinde havde set en mand blotte sig ved kælkebakken ved Fuglsang Sø i Herning.

- Anmelderen går forbi på kælkebakken, hvor en mand sidder og leger med sit lem, mens personer går forbi, fortæller vagtchef René Pagh, Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden beskrives som 20-25 år. Han er dansk udseende og er omkring 175 centimeter høj. Almindelig af bygning og mørkhåret. Manden bar mørk hue, mørk jakke til midt på livet og cowboybukser.

Politiet hører gerne fra vidner på telefon 114. 

Tip os Har du et godt tip?