TV MIDTVEST

Udslip fra Cheminova

Vejen til Thyborøn spærret i 20 minutter

Kemikoncernen Cheminova på Harboøre Tange blev søndag aften ramt af et uheld, der betød udslip af klorholdige gasser.

Cheminovas eget bedriftsværn spærrede Thyborønvej i 20 minutter, men ifølge virksomheden selv var der ikke fare for forbipasserende.

Udslippet bestod først og fremmest af opløsningsmidlet hexan, methylchlorid, vanddamp og en lille mængde af det stærkt lugtende methylmercaptan.

Årsagen til uheldet kan ifølge Cheminova være indtrængende vand. Det berørte anlæg vil være lukket et par dage, men uheldet skulle ikke få betydning for Cheminovas samlede produktion.

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?