TV MIDTVEST

Pengene låst i lille sparekasse

Sparekasse-kunder i Salling kan ikke hæve deres garantkapital - et etisk hensyn til kunderne, siger direktøren.

Kunderne i sparekassen Spar Salling kan ikke hæve deres garantkapital i øjeblikket.

Spar Salling har ifølge www.skivefolkeblad.dk låst garantkapitalen for de 4000 kunder. Samtidig er der også lukket for, at kunderne kan tegne sig for ny kapital.

Sparekassens direktør Bent R. Jensen forklarer i avisen stoppet med et "etisk hensyn til kunderne", fordi man ikke kender resultatet af regnskabet for 2011. Han siger, at der er behov for at fastholde en vis stabilitet.

- Specielt i øjeblikket, hvor verden er lidt af lave. Når tingene går godt, er det ikke svært, men når det går skidt, kniber det, siger Bent R. Jensen.

Den samlede garantkapital er ifølge Skive Folkeblad 86 millioner.

Garantbeviser er ligesom aktier ansvarlig kapital. Det vil sige, at de mister deres værdi i tilfælde af konkurs - det var blandt andet tilfældet i Spar Mors.

Eksternt link - læs hvad Spar Salling selv skriver om situationen.

Tip os Har du et godt tip?