TV MIDTVEST

Ombejlet målmand til Skjern

Kristoffer Laursen skifter fra Skive fH til Skjern Håndbold.

Mindst en håndfuld danske klubber har lagt bud ind på at tilknytte Skive fH's målmand Kristoffer Laursen fra næste sæson.

Skjern Håndbold har for næsen af en række ligaklubber kapret Skive fH's målmandstalent Kristoffer Laursen. Dermed er målmanden klar til at tørne ud for Skjern Håndbold i næste sæson.

Endnu er kontrakten ikke offentliggjort, men TV/MIDT-VEST erfarer, at aftalen netop er faldet på plads. Helt til det sidste var bl.a. KIF Kolding og Bjerringbro-Silkeborg også med i kampen om den eftertragtede underskrift.

Kristoffer Laursen regnes for et af dansk håndbolds største målmandstalenter. Kristoffer Laursen er udset til at afløse den rutinerede Kristian Asmussen, der stopper i Skjern efter denne sæson.

Tip os Har du et godt tip?