TV MIDTVEST

Diskotek brænder

Flere beboere er blevet evakueret på grund af brand på diskotek Buddy Holly i Nykøbing.

Kort før klokken 18.00 udbrød der brand på diskotek Buddy Holly på havnegade i Nykøbing. Der ligger en lejlighed lige ovenover diskoteket, og beboeren er sammen med flere andre blevet evakueret, da man frygtede at ilden ville brede sig.

Branden var under kontrol efter et par timers slukkearbejde, men brød så pludselig ud igen.

- De havde egentlig slukket det, men så lige pludselig blæste det op igen. Nu kommer der kraftig røg ud, fortæller diskoteksejer Brian Gade.

Politiet har netop sendt en patrulje til Nykøbing for at afspære området omkring diskoteket.

Ifølge ejeren ser det ud som om, det hele er brændt:

- Jeg tror murene er tilbage og ikke andet, siger han.

Brand måske påsat

Politiets første undersøgelser tyder på, at branden er påsat. Det skal teknikere undersøge nærmere imorgen.Diskoteket var tomt for gæster, og ingen er kommet til skade ved branden.

Tip os Har du et godt tip?