TV MIDTVEST

Nyt lavprisselskab til Karup

Så er der igen udsigt til billige flybilletter i Karup. Det britiske lavprisselskab Flybe går i 2013 på vingerne i Vestjylland.

Siden flyselskabet Norwegian i efteråret stoppede med at flyve mellem Karup og Kastrup er afgangene blevet færre og dyrere. Men allerede fra næste år bliver det igen billigere at tage flyveren til og fra København, når lavprisselskabet Flybe kommer på banen.

Ambitionerne er i orden

Det britiske lavprisselskab er en relavtiv ny aktør i Norden. I 2011 overtog det Finncom og den 23. januar åbnede det en rute mellem København og Stockholm. Men dets målsætning er klar. Det vil være Nordens største regionale flyselskab, og Karup bliver altså en brik på vejen mod det mål.

Det er ikke noget lille selskab, der kommer til Vestjylland. Flybe er Europas største regionale flyselskab. Grunden, til at Flybe satser på Karup, selvom et andet lavprisselskab, Norwegian, gav op er, at Flybe indsætter mindre fly med plads til færre passagere. Dermed håber selskabet, at det ikke kommer til at flyve med halvtomme fly.

Men der går lige lidt tid endnu, før passagerne kan glæde sig til billige billetter. Flybe flytter først ind i Karup til næste år.

Se i indslaget herunder hvad passagerne siger til et nyt lavprisselskab.

01:55 Luk video

Tip os Har du et godt tip?