TV MIDTVEST

Sen indbrudsbølge

Lokalpolitiet i Ringkøbing frygter en sen indbrudsbølge i sommerhusområdet Bjerregaard.

Mellem den 15. og 17. januar har lokalpolitiet i Ringkøbing modtaget fire anmeldelser om inbrud i sommerhusområdet Bjerregaard. Ofte er det i slutningen af året og i julen, at der er et boom af ubudne gæster i sommerhusene, men det er man denne gang sluppet for i Ringkøbing-området. Med de fire nye tilfælde er lokalpolitiet i Ringkøbing nu bange for, at indbrudsbølgen alligevel ikke udebliver, men blot er forsinket.

Samme fremgangsmetode

To af indbruddene har fundet sted på Bilbjergsvej og to på Blåbergsheden. Ved indbruddene er der blevet stjålet et fjernsyn og flere designerlamper. Politiet formoder, at det er de samme personer står bag de fire indbrud, da fremgangsmetoden er den samme. Alle steder har tyvene smadret vinduer eller teressedøren for at komme ind. Politiet vil gerne høre fra folk, der har set nogle personer, som normalt ikke opholder sig i området eller hvis man har set nogle køre rundt i varebiler.

Tip os Har du et godt tip?