TV MIDTVEST

18-årig slynget ud af bil

Fredag aften blev en 18-årig mand slynget ud af sin bil i en solo-ulykke ved Haderup. Da politiet nåede frem, var han stadig i livsfare.

Midt- og Vestjyllands Politi er endnu ikke klar over årsagen til en solo-ulykke ved Haderup i aftes. Klokken 19.59 blev politiet kaldt ud til ulykken, hvor en 18-årig mand var blevet slynget ud af sin bil. Han var i livsfare, da politi og ambulance nåede frem. Han blev straks kørt til Regions Hospitalet i Herning.

Det er endnu uvist, hvorvidt den 18-årige stadig er i livsfare. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Tip os Har du et godt tip?