TV MIDTVEST

Samtalehjælp til børn af soldater

Jydske Dragonregiment tilbyder hjælp til de børn der har en far eller mor der er udsendt. I aften afholdes en af de sidste samtaler, inden forældrene vender hjem.

Når far eller mor er i krig, går børnene tit derhjemme og er bange. Derfor har Jydske Dragonregiment siden efteråret haft en særlig samtalegruppe for børn til de soldater, som er udsendt til Afghanistan.

Samtaler og opgaver

Soldaternes børn har det sidste halve år været samlet på kassernen i Holstebro, for at snakke om de oplevelser der er, når man har en far eller mor der er i krig. I alt har ni børn i alderen 7-14 år, været samlet på Holstebro Kaserne, hvor to socialrådgivere har talt med dem, om den situation de er i. Ud over samtaler har børnene også fået forskellige opgaver, som for eksempel at lave tegninger, der kan være gode at tale ud fra. 

Vi er med i aften, tirsdag, hvor der afholdes et af de sidste møder, inden soldaterne fra Hold 12 kommer hjem til februar.

Se indslag om børnesamtalegruppen her:

 

02:47 Luk video

Tip os Har du et godt tip?